Weland Pallereoler er designet med fokus på fremtidens krav, når det gælder rationel materialehåndtering. Pallereolens konstruktion bidrager til en gennemtænkt funktion med høj sikkerhed. Både gavle og bærebjælker fremstilles af lukkede profiler af hensyn til en optimal bæreevne. Alle anvendte komponenter er varmforzinkede. Weland pallereoler er dimensioneret og testet i henhold til SS-EN 15512:2009.
Med Weland Lagersystem AB som leverandør får du en engageret partner med bred erfaring og høj kompetence, når det gælder effektiv lagerhåndtering. I al vor kontakt med markedet og brugere er vi lydhøre over for de krav og de behov, som styrer vores udviklingsarbejde. Vi leverer effektive løsninger til lagerhåndtering med svenskproducerede kvalitetsprodukter.


Gavldybde: 500, 800 og 1.100 mm. Andre gavldybder fremstilles efter bestilling.
Gavlhøjde: 1.500-13.000 mm i intervaller på 500 mm
Andre gavlhøjder fremstilles efter bestilling.
Belastning: Alternativt 10.000, 12.000, 13.500 eller 17.500 kg/sektion.
Stolpebredde: 110 mm
Længde: Standardlængder 1.850, 2.700 og 3.600 mm.
Andre længder fremstilles efter bestilling.
Bærebjælkehøjde: 80, 100, 120, 140 og 160 mm.
Belastning: Bærebjælke i standardlængder 200–2.400 kg/palle afhængigt af bærebjælkehøjden.
Inddeling: Bærebjælkerne kan placeres i højdeintervaller på 50 mm.
Harmoniseringen inden for EU, herunder udarbejdelsen af fælles standarder, får konsekvenser for både producenter og brugere af udstyr til lagerhåndtering. Den officielle betegnelse for pallereoler er Stationære lagerindretningssystemer i stål.
Med de nye regler følger omfattende krav for alle berørte parter. Både konstruktion, montering og brug styres fremover meget mere detaljeret end tidligere.
Ud over en teoretisk beregning af pallereolens kapacitet skal komponenterne også gennemgå en fysisk prøvning. Risikoklasser med forskellige tolerancekrav er blevet indført. Lagerindretningen skal have tydelige specifikationer, og en udførlig vejledning til brugeren skal medfølge. Sikkerhedsspørgsmål er nøje reguleret. Brugervirksomheden skal have en ansvarlig for lagerindretningen, og monteringen skal udføres af sagkyndige personer. Standarderne indeholder bestemmelser om brug, risikoanalyser ved besigtigelse og vurdering af skader.
Nye europæiske standarder vil øge sikkerheden og fremme europæisk handel på lige vilkår. Hos Weland Lagersystem AB deltager vi i det projekt, hvor SIS arbejder med "lagersystemer i stål". De nye standarder vil ud over pallereoler også berøre hyldereoler, grenreoler og dybdestablingssystemer.
Også Arbejdstilsynet er begyndt at indføre nye forskrifter ved anvendelser af pallereoler. I takt med at de nye regler bliver kendt, øges kravene til producenterne, hvad angår sikkerhed og information.
Kontakt os, så hjælper vi dig med at få klarhed over begreberne vedrørende de europæiske standarder og giver dig gode råd om, hvordan du skal arbejde med pallereoler for at være på den sikre side.
Hvis påkørsel kan medføre risici, skal der være etableret truckværn. En pallereol skal være forsynet med en beskyttelsesanordning, som forhindrer, at paller kan skubbes gennem reolen (f.eks. pallestop), medmindre dette ikke er åbenlyst unødvendigt.
Truckværn, der er lavere end 400 mm, skal placeres ved yderstolperne, hvor truckgange krydser hinanden.
Stolperne er mærket med modelbetegnelse for at sikre, at det rette belastningsdiagram aflæses.